Smoothies er det perfekte mellemmåltid og en lækker måde at spise frugt på. Jeg laver flere portioner og kommer dem i fryseren i portionsbægre, så de er klar til at tage med på arbejde og til forelæsning.
Eftersom jeg fryser smoothiesene når de er lavede bruger jeg frisk frugt og saft. Det kommer en tur i blenderen og vupti: lækre smoothies.
I øvrigt er disse smarte frysebægre fra amerikanske Ball. Jeg har købt mine på eBay til cirka 150 kroner med fragt for 5 stk, men du kan også bruge disse babymadsbeholdere fra Phillips eller andre babymad beholdere der kan tåle fryser.
De er supersmarte fordi deres skruelåg gør at de kan transporteres uden uheld og beholderne kan bruges igen og igen.
Jordbær-banan smoothies
Mængde: 2 bægre
INGREDIENSER
- 6 jordbær
- 1 banan
- ½ dl hyldeblomstsaft
FREMGANGSMÅDE
- Skyl jordbærene og skær stilken af. Skræl bananen og skær den i skiver.
- Kom frugten i blenderen, tilsæt hyldeblomstsaft og blend til du får en cremet smoothie.